);

Italiensk Julefrokost på PUBLIC

Hold årets julefrokost the Italian way.
Public – the italian social dining bar, har i år sammensat en smagfuld Italiensk julemenu. Som altid med baggrund i de Italienske regioner.
Fra 15. november er den nye menu klar og der kan bookes selskaber fra 8-50 personer. Retterne bliver serveret 2 af gangen og afsluttes med desserten, det hele deles blandt kollegaer og venner.
7 serveringers menu:
 
Antipasto Misto [Hele Italien]
Et udvalg af skinker og oste fra egen import
Carpaccio di Cervo [Trentino Alto Adige]
Carpaccio på hjortekød serveret med pære & kompot
Sardine a beccafico [Sicilia]
Sardiner vendt med appelsin, kapers & pinjekerner
Carciofi alla Romana [Lazio]
Braiseret artiskok
Faraona ripiena di castagne [Veneto]
Perlehøne med kastanjer
Ravioli ripieni di zucca e amaretti [Lombardia]
Ravioli med græskarcreme
Strudel di mele [Trentino Alto Adige]
Æblestrudel fra Südtirol
Pris: 350,- pr. person  // 450,- pr. person inkl. velkomstsnack & Prosecco
Kontakt os idag og hør mere om mulighederne: Tlf. 7777 3636 // ciao@public36.dk
Fuldt booket: 30/11,7/12,/14-12

TIRSDAGS JAZZ PÅ RESTAURANT PUBLIC

Tirsdage i oktober, inviterer restuarant Public på en hyggelig “Jazz & Dine” aften.

Vi får besøg af jazzmusikerne: Oilly Wallace, Matthias Flemming & Johannes Blöndal.

Der vil være live Jazz fra 18-21 og en særlig 3-retters delemenu til blot 199,-

Der kan vælges mellem to menuer:

Menu 1

Antipasto Misto
Et udvalg af Italienske delikatesser fra egen import.

Trofie al Pesto
Regional pasta fra Liguria, serveret med frisk pesto.

Sbrisolona Mantovana
Sprød mandelkage serveret med “Diplomatica”creme

Menu 2

Carpaccio di Bresaola
Tynde skiver bresaola marineret med olivenolie og citron, serveret med ruccula og parmesan

Pollo alla Cacciatora
Hel poussin tilberedt i vin, ansjoser og krydderurter.
Serveret med sprøde kartofler

Formaggi Misti
Et udvalg af Italienske oste fra egen import

Pris per person kr. 199,-

Køb din billet på dinnerbooking:

Køb Billet

 

Pressemeddelse: Italiensk Social Dining restaurant åbner på Vesterbro

DATO 4-7-2018

Papirøens populære porchetta flytter ind på Vesterbro

Ejerne bag La Fattoria, der lavede den berømte porchetta-sandwich på Papirøen & i Kødbyen, åbner fuldblodsrestauranten PUBLIC på Halmtorvet den 4. juli. Her vil den italienske indehaver Cindy Romor udvide danskernes italienske horisont med apericena, prosecco og det ærlige, simple måltid.

Københavnernes elskede madmarked på Papirøen er reduceret til murbrokker, men flere af madboderne rejser sig fra støvet og knopskyder med nye spisesteder.

La Fattoria og Cindy Romor begejstrede i flere år Papirøens gæster med syndig porchetta-sandwich lavet på langtidsstegt gris, ofte serveret med iskold Aperol Spritz. Begge dele flytter med, når Cindy Romor åbner sin første restaurant, PUBLIC, på Vesterbro den 4. juli.

Med råvarer fra hjemstavnen Veneto i Norditalien og vine importeret direkte fra hele Italien vil Cindy Romor være den første i Danmark til at servere apericena. Et nyere italiensk koncept, der har rødder i storbyer som Milano og Torino. Apericena er en videreudvikling af den ældgamle italienske tradition aperitivo, som mange danskere allerede kender. Modsat aperitivo består apericena af flere forskellige, små italienske retter, som deles over et glas vin eller en Aperol Spritz med venner eller familie. Og netop det at dele er grundpræmissen for den nye restaurant og vinbar, som opfordrer gæsterne til at dele alle retter.

Hele Italien i ét måltid
Der er ingen primi, secondi eller dolce på menukortet, som ellers dominerer italienske menukort i både Danmark og i støvlelandet. I stedet bugner kortet af en lang række deleretter, som alle udspringer af madtraditionerne i de italienske regioner.

”Hver region i Italien har sit helt eget køkken og sine egne vine. Vi håndplukker de bedste egnsretter og sætter dem på kortet, så gæsterne kan rejse Italien rundt i ét måltid,” siger Cindy Romor, der glæder sig til at servere alt fra Syditaliens fede burrata og friske fisk til nordens polenta og risotto med svampe.

Ærlig italiener uden pynt og pincetter

Fællesskabet er essentielt på Vesterbros nye italienske restaurant og vinbar, og samtidig går PUBLIC ikke på kompromis med smagsoplevelserne. Hverken når det kommer til mad eller vin.

”Vi pynter ikke maden med pincet og sprøjtepose, men lader smagen og råvarerne tale for sig selv – præcis som maden i min barndom i Veneto. Smagen skal være autentisk. Vi prøvede f.eks. at lave porchetta med grise fra et dansk landbrug, men smagen er bare ikke den samme som i Italien. De buttede italienske grise smager bare anderledes, og derfor får vi vores porchetta fra en slagter tæt på Rom. Ingen laver porchetta bedre end ham,” fortæller Cindy Romor.

Verdensklasse prosecco på Vesterbro

Men ikke nok med, at Cindy Romor vil give københavnerne mulighed for at smage på det allerbedste af Italien. PUBLIC bliver også Københavns førende restaurant og vinbar inden for prosecco. Public serverer alle tænkelige former for prosecco og selvfølgelig, som Cindy Romor selv siger det, alle de klassiske drinks, som den italienske pendant til champagne indgår i.

”I mine øjne er prosecco en undervurderet vin, der virkelig kan overraske. Den oplevelse vil vi gerne dele med vores gæster, og vi har prosecco til alle anledninger. Uanset om det skal være et let, hurtigt glas inden middagen, eller du vil fejre en milepæl med nogle af verdens fineste flasker, har vi det på hylderne,” siger Cindy Romor.

Se hele menuen her og book dit bord idag

Book a table